Social- og handicapchef - Kolding Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for borgere på social- og handicapområdet? Vil du være med til at designe fremtidens velfærd og skabe meningsfulde forandringer sammen med borgerne? Kan du genkende dig selv i vores bærende værdier om tillid, ordentlighed og åbenhed? Så er det måske dig, vi leder efter.
Det du kan forvente af os
Som social- og handicapchef i Kolding Kommune får du det samlede ansvar for drift, økonomi og udvikling af et velfungerende område med høj kvalitet, stærke faglige miljøer og et tillidsfuldt samarbejde mellem politikere og forvaltning. Med en velkørende organisation i ryggen og solid politisk opbakning får du gode muligheder for at sætte et tydeligt præg på fremtidens social- og handicapområde i Kolding Kommune - et område, hvor vi løfter i flok og gør, hvad vi kan for at skabe helhedsorienterede og sammenhængende løsninger i samarbejdet med borgeren.
Du bliver en del af en stærk chefgruppe i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og det tværgående strategisk chefforum, der består af alle kommunens chefer og direktører. Du får dermed gode muligheder for at bidrage til et ambitiøst og velfungerende strategisk niveau i en organisation, hvor ambitionen er at arbejde mere netværksbaseret og afprøve nye samarbejdsformer – altid med borgeren i centrum.
Med reformer på både sundheds- og beskæftigelsesområdet, står social- og handicapområdet naturligt til at blive påvirket af omfattende forandringer de kommende år. Som ny chef får du en helt central opgave i at bidrage til forløsningen af de mange muligheder, reformerne giver os med blik for, hvordan især frisættelse kan bidrage til nye måder at tænke velfærd på i Kolding Kommune. Med en tydelig faglig autoritet og autenticitet skal du åbne de socialfaglige kompetencer ud mod omverdenen og inspirere til, at der skabes nye velfærdsløsninger i et tæt samarbejde med borgerne, pårørende, civilsamfundet og andre dele af organisationen.
Vores forventninger til dig
Vi søger en ny social- og handicapchef med stærke værdier og store visioner, der oprigtigt brænder for at gøre en forskel på social- og handicapområdet. En chef, der kan begå sig sikkert på strategisk niveau i en politisk styret organisation og varetage det ledelsesmæssige ansvar, der følger med. Det kræver en chef med et indgående kendskab til socialområdet og stor erfaring med områdets drift, økonomi og udvikling. Dertil forventer vi, at du har erfaring med ledelse, herunder ledelse af ledere.
Som ny chef hos os træder du ind i en kommune med store ambitioner og en fælles tro på, at velfærd er noget, man udvikler i fællesskab. Du skal være en udpræget holdspiller med stærke samarbejdsevner både i det strategiske og tværgående perspektiv, men også i den daglige ledelse af social- og handicapområdet, hvor vi driver innovation og samskaber kommunen og fremtidens velfærd sammen med borgerne i Kolding Kommune.
Som chef i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal du kunne genkende dig selv i vores bærende værdier og praktisere en tillidsvækkende, ordentlig og åben ledelsesstil. Dertil skal du mestre en tydelig og engagerende kommunikation, hvor du evner at tydeliggøre det politiske mulighedsrum og omsætte politiske visioner til konkrete handlingsplaner, der naturligt danner følgeskab og føres ud i livet på en måde, så de skaber værdi for borgeren.
Ansøgning
Du kan læse mere om stillingen og Kolding Kommune i stillings- og kompetenceprofilen her.
Ansøgningsfrist: Søndag den 10. august 2025
For yderligere information, kontakt gerne Nicolai Dupont Heidemann, social- og arbejdsmarkedsdirektør, på tlf. 20 25 99 33 eller Carsten Søgaard, partner i MUUSMANN, på tlf. 30 30 28 81.
Tiltrædelse: 1. oktober 2025
Nicolai Dupont Heidemann, social- og arbejdsmarkedsdirektør, på tlf. 20 25 99 33 eller Carsten Søgaard, partner i MUUSMANN, på tlf. 30 30 28 81