Økonom til Almen Analyse - Landsbyggefonden

Vil du være med til at sikre fremtidens bæredygtige boligsektor, boligområder og byer i hele Danmark? Er du en selvkørende økonom med faglig indsigt og udviklingssans? Får du energi af at arbejde med data og analyser, og kan du formidle data på en tydelig og præcis måde? Så er jobbet som økonom i Landsbyggefonden måske noget for dig.

Dem vi er
Vi er 12 dygtige fagfolk og en afdelingschef i Afdelingen for Almen Analyse, der søger en kollega til en nyoprettet stilling.

I Afdelingen for Almen Analyse arbejder vi særligt med analyser, benchmark og vidensdeling af data og statistikker om den almene boligsektor. Til det formål deltager vi i udviklingen og anvendelsen af en række IT-platforme, der understøtter vores og andres opgaveløsning. 

Vi støtter hinanden og arbejder sammen om både fælles og individuelle opgaver. Sparring og gode råd fra kollegaer kan man altid få – og det er særligt vigtigt, da en del af arbejdsopgaverne udføres selvstændigt. I dagligdagen taler vi om stort og småt, men værdsætter også den faglige fordybelse.

Dine arbejdsopgaver
Som økonom i Afdeling for Almen Analyse vil du skulle bidrage til afdelingens arbejde med og formidling af analyser, benchmark og vidensdeling af data og statistikker om den almene boligsektor. Du vil også skulle bidrage til udvikling, drift og vedligehold af de IT-platforme, som vi anvender. Vi er også sammen med eksterne konsulenter begyndt at arbejde med, hvordan vi kan anvende AI til at styrke vores opgaveløsning, og du kan forvente at blive inddraget i dette arbejde. 

Dine væsentligste opgaver vil være:

  • Planlægning, gennemførelse og afrapportering af statistikker, nøgletal og analyser om den almene boligsektor.
  • Bearbejdelse, test og kvalificering af store datasæt, som findes enten på Landsbyggefondens egne IT-platforme, eller vi har adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice.
  • Formidling af statistikker, benchmarking og analyser til brug for interessenterne i den almene boligsektor – f.eks. Landsbyggefondens temastatistikker – og andet, der har til formål at øge vidensopbygning i almene boligorganisationer, kommuner m.fl.
  • Udvikling af statistikker og analyser om den almene boligsektor, herunder udvikling af dataområderne i fondens datavarehus – Det Almene Datavarehus. 
  • Diverse beregnings-, udviklings- og modelleringsopgaver – det kunne f.eks. være opgaver i forbindelse med et projekt, der har til formål at udvikle statistikker for energiforbrug, CO2-udledning mv. i de almene boligorganisationer.

Du vil få et selvstændigt ansvar for mange af dine opgaver, men kan forvente stor hjælpsom og sparring fra det øvrige team. Andre af dine opgaver vil skulle løses sammen med de øvrige medarbejdere i Afdeling for Almen Analyse eller de andre afdelinger i Landsbyggefonden, der har mange andre fagligheder end økonomi. 

Det vi forventer af dig
Den helt rette økonom for os er én, der er faglig dygtig, der har en solid faglig ballast og en naturlig interesse for data og datamodellering. 

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund som cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller lignende. Du har mindst 5 års erfaring med analyse-, data- og statistikarbejde og værktøjer som Excel, SAS og Targit eller lignende BI-værktøjer. Det vil en fordel, hvis du har erfaring med at håndtere store datamængder, herunder data fra Danmarks Statistiks Forskerservice. 

Derudover vil vi lægge vægt på, at du er:

  • Analytisk og i stand til at gennemskue, hvilke ”historier” der ligger bag data.
  • Struktureret, så du selvstændigt kan håndtere projekter fra start til slut.
  • Grundig, omhyggelig og ansvarsbevidst, så du bl.a. sikre, at vores statistikker er korrekte. 
  • Udviklingsorienteret, hvor du har blik for og handler på nye muligheder.
  • En god formidler, så du kan formidle resultater tydeligt og målrettet.

Derudover skal du have en imødekommende personlighed, der bevarer det gode humør selv i travle perioder. Du skal også være samarbejdsorienteret, hvor du motiveres af at bidrage til et velfungerende fagmiljø, hvor vi fagligt udfordrer hinanden, og hvor du ønsker at være en del af fællesskabet.

Det vi tilbyder
Du får mulighed for at være en del af en organisation, der spiller en nøglerolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige boligsektor, boligområder og byer – et job med mening og betydning! 

  • Et arbejdsfællesskab med vægt på personlig og faglig udvikling. 
  • En arbejdskultur i forandring, hvor vi arbejder hen imod distribueret ledelse, så du som medarbejder får mere ansvar, indflydelse og sparring på dine opgaver.
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • En fleksibel arbejdsplads, der ligger vægt på en god ”work-life” balance, og et arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter mangfoldighed og fællesskaber.
  • Du vil få stor indflydelse på sammensætningen af dine arbejdsopgaver, så vi bedst muligt kan udnytte dine spidskompetencer. 

Vi tilbyder et grundigt introduktionsforløb, hvor du bliver introduceret til en række unikke begreber og arbejdsopgaver, som vi tør påstå, kun håndteres af Landsbyggefonden.

Ansættelsesstedet er i København på Studiestræde 50, 1554 København. 

Om Landsbyggefonden
Landsbyggefonden arbejder for at sikre gode boliger og velfungerende byområder i hele Danmark – med særligt fokus på de over én million mennesker, der bor i almene boliger.

Landsbyggefonden blev etableret ved lov i april 1967 som en selvejende institution, der har til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Fonden, der er landets næststørste fond, finansieres af indbetalinger fra beboerne i de almene boliger. Landsbyggefonden administrerer opkrævning af bidrag fra boligorganisationerne og udbetaling af støtte til fysiske renoveringer og boligsocialt arbejde. 

Fonden har en omfattende statistikproduktion til brug for boligorganisationer og de offentlige myndigheder, herunder en regnskabsdatabase og en tilsynsportal. Desuden varetages en faglig prioritering og kvalificering af de fysiske og de boligsociale helhedsplaner.

Landsbyggefonden har 65 medarbejdere fordelt på otte afdelinger samt en driftsdirektør og en administrerende direktør.

Du kan læse mere om Landbyggefonden som arbejdsplads her.

Om ansættelsesforløbet
Forventet jobstart: Den 1. september 2025

Ansøgningsfrist: Torsdag den 26. juni 2025

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger

Der er planlagt følgende forløb for rekrutteringen, som ansøgere bedes notere, idet der ikke kan påregnes afvigelser herfra:

1. samtaler:     Tirsdag den 1. juli 2025 (formiddag)
Testforløb:      Tirsdag den 1. juli 2025 (eftermiddag – testsamtalen foregår via Teams)
2. samtaler:    Onsdag den 2. juli 2025

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive eller ringe til Evy Ivarsson Nielsen, afdelingschef i Afdeling for Almen Analyse, på telefon 51 50 65 96 eller Carsten Lysdahl Søgaard, partner i MUUSMANN, på telefon 30 30 28 81. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Stillingsbetegnelse: Økonom til Almen Analyse
Frist:
Organisations adresse: Studiestræde 50, København
Kontaktpersoner:

Evy Ivarsson Nielsen, afdelingschef i Afdeling for Almen Analyse, på telefon 51 50 65 96 eller Carsten Lysdahl Søgaard, partner i MUUSMANN, på telefon 30 30 28 81. 

1. samtalerunde: Tirsdag den 1. juli 2025, formiddag
Testforløb hos MUUSMANN: Tirsdag den 1. juli 2025, eftermiddag - online
2. samtalerunde: Onsdag den 2. juli 2025
Tiltrædelse: 1. september 2025
MUUSMANN
Mail: info@muusmann.com
Telefon: 70 11 20 22
CVR: 31 74 77 32