Er du en erfaren leder, der kan skabe bæredygtig og effektiv drift i en organisation i udvikling? Har du lyst til at være en del af en kommune, hvor innovation og samarbejde er nøgleordene? Vil du være med til at forme en ny afdeling, der skaber værdi for borgernes hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter.
Odsherred er for dem, der har taget et aktivt valg om at sætte nye ting i gang. I en ny sammenhæng, væk fra storbyen, midt i Danmark. Med sin unikke beliggenhed tilbyder kommunen et rekreativt alternativ til storbyen, hvor stilhed, fred og ro går hånd i hånd med et levende lokalt engagement og fællesskab, hvor borgerne aktivt bidrager til kommunens udvikling.
I forbindelse med en strukturændring i Erhverv, Teknik og Kultur søger vi en afdelingsleder for den nyetablerede afdeling for Affald og Vejdrift.
Opgaven
Som afdelingsleder for Affald og Vejdrift får du det overordnede ansvar for den daglige drift, udvikling og ledelse af den nye afdeling. En af dine vigtigste opgaver i den sammenhæng er at sikre stabilitet, effektivitet og bæredygtighed i driften, samt sikre følgeskab til strategisk retning for afdelingen. Du skal sikre ordentlige processer og kvalitet på et område, hvor alle opgaver på driftsområdet er udliciteret til entreprenører, hvilket betyder, at en væsentlig del af arbejdet omhandler udbud, kontrakter og opfølgning på opgaveløsningen.
Du får en central opgave i at opbygge en ny identitet og kultur for den nye afdeling og sikre, at I kommer godt fra start. Du bliver leder for en afdeling med mange borgerhenvendelser og skal i den forbindelse sikre en imødekommende og serviceorienteret borgerkontakt i afdelingen. Hertil skal du kunne håndtere den politiske bevågenhed, der naturligt følger en afdeling med stort borgerfokus og bidrage til en professionel og sikker servicering af det politiske niveau. Som leder skal du bidrage aktivt til det tværgående samarbejde i ledergruppen og på tværs af afdelinger, samt medvirke til at binde områderne i centret sammen, såvel fagligt, som praktisk og strategisk.
Personen
Din faglige indgangsvinkel til stillingen kan være mangeartet, men vi forventer, at du har erfaring fra et af de større driftsområder i en kommune eller anden politisk styret organisation, samt at du har et tilstrækkeligt fagligt kendskab til det tekniske område. Du skal kunne håndtere ledelse af et bredt driftsområde og sikre, at den daglige drift forløber så gnidningsfrit og effektivt som muligt. Hertil skal du være en stærk og inddragende personaleleder, der delegerer og har tillid til medarbejdernes faglighed i opgaveløsningen. Hertil skal du have føling med, hvornår der er behov for at træde til med ledelsesmæssig sparring, og hvornår en situation er bedre tjent med, at du træder et skridt tilbage.
Som afdelingsleder skal du sikre motivation og engagement blandt medarbejderne og skabe rammerne for et sundt og attraktivt arbejdsmiljø. Du skal have politisk tæft og kunne navigere sikkert i en politisk styret organisation, samt kunne vejlede politikere og direktionen i beslutningsprocesser ud fra en realistisk forventningsafstemning. Hertil skal du kunne formidle forskellige perspektiver og interesser om samme sag, med en tilstrækkelig forståelse for kerneopgaven til tydeligt at kunne formidle både krav, forventninger og resultater i dialogen med både leverandører og borgere.
Ansøgning
Du kan læse mere om stillingen og Odsherred Kommune i stillings- og kompetenceprofilen her.
Ansøgningsfrist: torsdag den 9. januar 2025
For yderligere information, kontakt gerne Boie Frederiksen, centerchef for Erhverv, Teknik og Kultur, på tlf. 41 39 99 01 eller Carsten Søgaard, partner i MUUSMANN, på tlf. 30 30 28 81.
Tiltrædelse: den 1. marts 2025
Boie Frederiksen, centerchef for Erhverv, Teknik og Kultur, på tlf. 41 39 99 01 eller Carsten Søgaard, partner i MUUSMANN, på tlf. 30 30 28 81