Social- og arbejdsmarkedschef - Langeland Kommune

Vil du stå i spidsen for et område med stor samfundsmæssig betydning – og har du strategisk tæft, stærke ledelseskompetencer og lyst til at gøre en reel forskel for borgere i komplekse livssituationer? 

Langeland Kommune er en kommune i udvikling – med ø-kulturens nærhed, stærke fællesskaber og et aktivt civilsamfund som en naturlig del af hverdagen. Vi søger en strategisk og samlende social- og arbejdsmarkedschef, der kan sikre tydelig ledelse, driftsstabilitet og faglig udvikling på et område i positiv forandring. Du får ansvar for myndighed, beskæftigelse, integration, borgerservice og det specialiserede socialområde for både børn, voksne og familier – og for at skabe gode sammenhænge på tværs af organisationen i en tid med konsolidering og reformer.

Vi tilbyder en organisation med korte beslutningsveje, stor nærhed og et tæt chef- og lederfællesskab, hvor faglighed og dialog vægtes højt. Du vil få mulighed for at sætte retning for udviklingen af social- og beskæftigelsesområdet og for at styrke samarbejdet på tværs af fagligheder, sektorer og lokale aktører. Du bliver en central aktør i chefgruppen og en vigtig brobygger mellem politisk niveau og praksis.

Opgaven som social-og arbejdsmarkedschef bliver at varetage det overordnede ansvar for driften og udviklingen af Borger-, Social- og Arbejdsmarkedsområdet samt at styrke den samlede ledelses- og organisationskultur på tværs. Du får til opgave at sikre fælles retning og en kontinuerlig faglig udvikling, hvor kvalitet, samarbejde og styrbarhed går hånd i hånd. 

Vigtige og aktuelle opgaver du som chef får ansvaret for:

  • At videreudvikle det specialiserede socialområde med fokus på kvalitet og tydelige snitflader.
  • At sikre, at beskæftigelsesstrategien omsættes til handling og resultater.
  • At skabe fælles retning og styrke ledergruppen.
  • At understøtte et tillidsfuldt og professionelt samspil med det politiske niveau.
  • At styrke samarbejdet på tværs af kommunen og med lokale aktører.

Vi søger en profil med en relevant uddannelsesbaggrund, erfaring med det specialiserede socialområde og indsigt i beskæftigelsesområdet. Du har ledelseserfaring på strategisk niveau, gerne fra en politisk styret organisation, erfaring med ledelse af ledere, og du formår at sætte retning, prioritere og skabe følgeskab.

Du balancerer drift, udvikling og økonomi med sikker hånd og arbejder naturligt med datainformeret styring og sammenhæng mellem ressourcer, resultater og kvalitet.

Du kommunikerer klart og tillidsfuldt og evner at skabe stærke relationer på tværs af fagligheder, organisationer og samarbejdspartnere. Samtidig har du politisk tæft og kan omsætte beslutninger til handling i praksis – med stærkt fokus på at sikre sammenhængene og helhedsorienterede forløb for borgerne.

Du kan læse mere om stillingen i den udvidede stillings- og kompetenceprofil.


Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist: 6.januar 2026

Forventet tiltrædelse: 1. marts. 2026

Læs mere om Langeland Kommune og ansøg via www.muusmann.com/stillinger.

Yderligere information:
Har du spørgsmål må du endelig kontakte Henrik Mott Frandsen, vicekommunaldirektør, på tlf. 60 20 50 07 (send sms med navn og årsag til henvendelse, så vender Henrik tilbage) eller Vibeke Normann Andersen, Direktør i MUUSMANN, på tlf. 91 35 62 02.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Stillingsbetegnelse: Social- og arbejdsmarkedschef
Frist:
Organisations adresse: Fredensvej 1, Rudkøbing
Hjemmeside:

Langeland Kommune

Kontaktpersoner:

Henrik Mott Frandsen, vicekommunaldirektør
Tlf. 60 20 50 07 (send sms med navn og årsag til henvendelse, så vender Henrik tilbage)

Vibeke Normann Andersen, Direktør i MUUSMANN
Tlf. 91 35 62 02.

1. samtalerunde: Fredag den 9. januar 2026
Testforløb hos MUUSMANN: Tirsdag den 13. januar 2026
2. samtalerunde: Onsdag den 21. januar 2026
Tiltrædelse: 1. marts 2026
MUUSMANN
Mail: info@muusmann.com
Telefon: 70 11 20 22
CVR: 31 74 77 32