Politisk chef - Moderaterne

Brænder du for politik helt inde i maskinrummet? Vil du være tæt på de store beslutninger og være med til at forme fremtidens Danmark? Har du lederskab i blodet og et skarpt politisk blik – og drømmer du om at sætte dit præg på den politiske dagsorden?

Som politisk chef i Moderaterne bliver du en nøglespiller i udviklingen af vores politik og strategi – helt tæt på partiets inderste kreds. Du får mulighed for at sætte dit tydelige præg på både den daglige politiske strategi og de store visioner for Danmark. Det her er ikke bare et job – det er en mulighed for at gøre en reel forskel.

Hvad tilbyder vi?
Som politisk chef bliver du en del af et passioneret og kompetent team, hvor vi sætter ledelse, faglighed, samarbejde og politisk ambition højt.

Som politisk chef i vores sekretariat på Christiansborg vil du befinde dig i hjertet af Moderaternes politiske udvikling, hvor du spiller en helt central rolle i at forme partiets fremtidige retning. Du leder og udvikler et dedikeret team og arbejder tæt sammen med dine kolleger for at omsætte politiske ideer til initiativer, der skaber reel forandring.

Du er tæt på den inderste kerne og spiller en afgørende rolle i at forme og implementere politiske beslutninger. Du vil samarbejde tæt med folketingsgruppen, ministrene og de særlige rådgivere i udviklingen af de politiske udspil og initiativer, der præger regeringens arbejde. Din indflydelse rækker langt fra idéfasen til gennemførelsen, og du vil være med til at sikre, at politiske visioner bliver til virkelighed. Afstanden fra en god idé til dens realisering er minimal, og du vil skulle navigere i den politiske virkelighed.

Du har en meget vigtig rolle i samarbejdet med de andre regeringspartier og på tværs af Christiansborg, hvor din indflydelse vil være afgørende for at få gennemført de politiske initiativer, der sikrer, at Moderaternes politiske ambitioner bliver til virkelighed. Succes kræver tæt samarbejde med partierne på Christiansborg.

Frem mod næste folketingsvalg omfatter dine vigtigste opgaver at udvikle og forme moderat politik og at finde de rette løsninger for at få eksisterende politiske forslag gennemført.

Alt i alt kan du se frem til, at:

  • Være med til at sikre, at Moderaternes værdier udleves i politikken
  • Tage teten og medansvaret for at lave politikudvikling – og dermed med til at forme partiet i fremtiden
  • Få indflydelse på at forme regeringsgrundlaget
  • Være med i den inderste kerne af beslutningstagere og dermed spille en central rolle på Christiansborg med mulighed for at gøre en reel forskel
  • Indgå i et inspirerende arbejdsfællesskab med højt fagligt niveau og stærke politiske visioner

Dine ansvarsområder
Som politisk chef har du særligt ansvaret for:

  • At lede et dedikeret team af politiske konsulenter, parlamentariske assistenter og administrativt personale
  • At have et særligt fokus på at udvikle, inspirere og motivere dit team, så de både personligt og fagligt kan vokse og levere i takt med de politiske mål
  • At koordinere og udvikle strategiske politiske initiativer, der skaber konkrete resultater
  • At facilitere effektivt samarbejde på tværs af både interne og eksterne aktører – fra partimedlemmer til politiske samarbejdspartnere
  • At bidrage aktivt i sekretariatets strategiske ledelse med reference direkte til partisekretæren
  • At fungere som en betroet rådgiver for vores folkevalgte og ledelse, når det gælder politiske og strategiske beslutninger

Den rette profil til jobbet 
Vi søger en leder med både politisk erfaring og et stærkt strategisk overblik. Du har evnen til at se de store politiske linjer samtidig med, at du formår at omsætte dem til praktisk handling. Du har måske allerede erfaring fra Christiansborg eller et politisk sekretariat og har arbejdet med politisk ledelse eller i en politisk styret organisation. Desuden trives du i et dynamisk, udviklingsorienteret miljø, hvor medarbejderudvikling og teamarbejde er i fokus, og hvor tempoet er højt.

Du har både næse for og databaseret viden om strømninger i samfundet - som du kan omsætte til udarbejdelse og implementering af reel politik. Desuden har du have en naturlig interesse i at aflæse målinger og vælgervandringer – som du omsætter til handling.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • En akademisk baggrund – gerne inden for samfundsvidenskaber
  • 5-8 års erfaring med ledelse – gerne fra en politisk kontekst
  • En skarp strategisk sans og evnen til at omsætte politiske visioner til handling
  • En stærk kommunikator, der er vant til politisk rådgivning og har gennemslagskraft
  • En inkluderende lederstil, hvor medarbejderudvikling og motivation står højt på agendaen, og hvor du aktivt arbejder for at styrke dit teams kompetencer og samarbejde

Om ansættelsesprocessen
Er du klar til at tage udfordringen op og være med til at forme fremtidens politik? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter aftale. 

Tiltrædelse: 1. august 2025.

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger

Ansøgningsfrist: Onsdag den 4. juni 2025, kl. 12.00

Ansættelsesforløbet:

1. samtaler:     Fredag den 6. juni 2025
Testforløb:      Onsdag den 11. juni. Foregår hos MUUSMANN i Bredgade
2. samtaler:    18. og 23. juni 2025

Inklusion og diversitet
Moderaterne arbejder for at fremme mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap til at søge stillingen.

Yderligere information
Hvis du har brug for yderligere information, kontakt gerne partisekretær Britt Bager, tlf.: 61 62 44 77, eller partner Carsten Søgaard, MUUSMANN, tlf.: 30 30 28 81. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Stillingsbetegnelse: Politisk chef
Frist:
Organisations adresse: Christiansborg, København
Kontaktpersoner:

Partisekretær Britt Bager, tlf.: 61 62 44 77, eller partner Carsten Søgaard, MUUSMANN, tlf.: 30 30 28 81. 

1. samtalerunde: Fredag den 6. juni 2025
Testforløb hos MUUSMANN: Onsdag den 11. juni 2025
2. samtalerunde: Fredag den 18. og onsdag den 23. juni 2025
Tiltrædelse: Den 1. august 2025
MUUSMANN
Mail: info@muusmann.com
Telefon: 70 11 20 22
CVR: 31 74 77 32