Distriktsskoleleder til Ullerup Bæk Skolen - Fredericia Kommune

Brænder du for folkeskolen, ledelse af ledere og for at indgå i den strategiske ledelse af det samlede skole- og dagtilbudsområde i Fredericia? Vil du arbejde for en skole, hvor elevernes trivsel, læring og fremtid er i centrum? Har du relevant erfaring med skoleledelse og kan du sætte retning, samarbejde, motivere og skabe følgeskab? Så er stillingen som distriktsskoleleder sikkert noget for dig, og vi vil gerne i dialog med dig.

Ullerup Bæk Skolen er Fredericia Kommunes idrætsskole fordelt på tre matrikler: Skolesvinget, Skjoldborgsvej og Nørre Allé.

Opgaven

Som distriktsskoleleder skal du skabe sammenhæng på tværs af distriktskolens matrikler, hvor forskelligheder på samme tid koordineres og respekteres. Samtidig foreligger der en central opgave i forhold til via den strategiske ledergruppe at tegne den strategiske retning for skolen og i samarbejde med skolens ledelsesteam, skolebestyrelse, medarbejdere og øvrige interessenter omsætte retningen til lokale initiativer og indsatser. Samtidig skal der være fokus på den daglige drift, hvor ”livet på skolen” er i centrum. Der er ikke kun fokus på forandringer, men på løbende forbedringer.

Den kommende leder skal have erfaring med at skabe retning i en skole med mange læringsmiljøer og et differentieret elevgrundlag og kunne udvikle skolen og dens tre afdelinger via en stærk bevægelses- og idrætsprofil, som medvirker til at gøre skolen attraktiv som forældrenes 1. valg i distriktet.

Samarbejdet med medarbejderne skal have høj prioritet, og der lægges stor vægt på et tæt, tillidsfuldt og involverende samarbejde i MED-systemet. Denne tilgang skal distriktsskolelederen understøtte.

Personen

Den kommende distriktsskoleleder skal have de rette personlige, sociale, faglige og ledelsesmæssige egenskaber for at lykkes i stillingen. Det indebærer blandt andet veludbyggede relationelle og kommunikative kompetencer, en god blanding af strategisk blik og sans for detaljen, erfaring med ledelse, herunder ledelse af ledere, som alt sammen bringes i spil på en overbevisende facon.

Der søges et empatisk menneske, som agerer kontekstafhængigt, og som har en positiv og fremsynet tilgang til opgaver og udfordringer, og som har en oprigtig interesse i skolens udvikling, medarbejdernes trivsel og børnenes læring og trivsel.

Som distriktsskoleleder skal du være inkluderende og lyttende samtidig med, at du kan træffe beslutninger.

Andet

Læs mere om stillingen, Fredericia Kommune og Ullerup Bæk Skolen i stillings- og kompetenceprofilen her.

Tiltrædelse: 1. august 2023.

Ansøgningsfrist: Søndag den 28. maj 2023 kl. 23.59

Kontakt gerne leder af skole og pædagogisk udvikling Line Dudal Lauridsen, tlf. 51 94 38 99 eller partner Carsten Lysdahl Søgaard, MUUSMANN, tlf. 30 30 28 81.
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Stillingsbetegnelse: Distriktsskoleleder
Frist: Udløbet
Organisations adresse: Skjoldborgsvej 25, 7000 Fredericia
Kontaktpersoner:

Leder af skole og pædagogisk udvikling i Fredericia Kommune, Line Dudal Lauridsen, tlf. 51 94 38 99 

Partner i MUUSMANN, Carsten Lysdahl Søgaard, tlf. 30 30 28 81.

1. samtalerunde: Torsdag den 1. juni 2023
Testforløb hos MUUSMANN: Mandag den 5. juni 2023
2. samtalerunde: Fredag den 16. juni 2023
Tiltrædelse: Den 1. august 2023
MUUSMANN
Mail: info@muusmann.com
Telefon: 70 11 20 22
CVR: 31 74 77 32