Byggeteknisk specialist - BYG-ERFA

Brænder du for at øge kvaliteten af byggeriet i Danmark? Har du stor byggeteknisk viden? Kan du arbejde systematisk, selvstændigt og ansvarsbevidst i samarbejde med faglige eksperter?  Så er du måske vores nye byggetekniske specialist.

Fonden BYG-ERFA er en uafhængig organisation, der har som formål at medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet gennem indsamling, bearbejdning og formidling af byggetekniske erfaringer. BYG-ERFA ledes af en bestyrelse og en direktør, der har ansvaret for den daglige drift.

Formidlingen sker primært gennem erfaringsblade forfattet af eksterne eksperter. BYG-ERFA-bladene er alment teknisk fælleseje og dermed relevant for alle, der beskæftiger sig med projektering, udførelse og bygningsdrift såsom projekterende, rådgivende og tilsynsførende arkitekter, ingeniører, konstruktører, håndværkere, entreprenører m.fl. 

Læs mere på www.byg-erfa.dk

Opgaven
BYG-ERFA søger en medarbejder med stor byggeteknisk viden. Du bliver én af seks medarbejdere i vores sekretariat, der som den væsentligste opgave udarbejder uvildige erfaringsblade om byggetekniske problemer i dansk byggeri.

Vi tilbyder en sjælden stilling, hvor du i høj grad er med til at øge kvaliteten af byggeriet i Danmark. Det er en stilling med mulighed for fordybelse og grundighed, og resultaterne af arbejdet bliver respekteret og anvendt på alle niveauer af alle faggrupper, der arbejder med byggeri i både praksis og i forskning. Med jobbet følger et stort netværk og kontakt til mange samarbejdspartnere med samme interesse i byggeriets kvalitet.

Din væsentligste arbejdsopgave bliver at redigere BYG-ERFAs erfaringsblade. Erfaringsbladene udarbejdes af eksterne forfattere og kvalitetssikres i BYG-ERFAs eksterne teknikergruppe. Din rolle bliver at facilitere og understøtte de processer og den faglige dialog, der sikrer en høj faglig standard og bred accept af erfaringsbladene i den danske byggesektor. Desuden vil du skulle håndtere henvendelser og spørgsmål vedrørende erfaringsbladene.

Derudover kommer du til at arbejde med sekretariatsbetjening af teknikergruppen – dvs. klargøring af mødemateriale, power points etc.

Endelig vil du i begrænset omfang skulle gennemføre udadvendte aktiviteter på eksempelvis konferencer og til temadage.

BYG-ERFAs sekretariat er en lille organisation, og vi ser gerne, at du er fleksibel og åben over for at påtage dig forefaldende opgaver af praktisk karakter såsom mindre IT-relaterede opgaver.

Faglige kompetencer
Du har stor byggeteknisk viden og er formentligt uddannet ingeniør eller alternativt arkitekt eller bygningskonstruktør med efterfølgende erfaring fra f.eks. forskningsverden, et GTS-institut, et rådgivende ingeniørfirma, en arkitektvirksomhed eller lignende. 

Derudover skal du have følgende faglige kompetencer:

  • høj faglig integritet, hvor egen faglig stolthed forenes med evnen til at lytte til andre. 
  • stærke kompetencer i og erfaring med at skrive og redigere præcise faglige tekster på flydende dansk.
  • kendskab til bygningsreglementet og alment teknisk fælleseje.

Personlige kompetencer
Det er væsentligt, at du kan lide at arbejde i et åbent tværfagligt arbejdsmiljø, hvor der skal være konsensus om løsningerne. Derudover er det vigtigt, at du:

  • er detaljeorienteret, omhyggelig og systematisk med en stærk kvalitetssans
  • er tålmodig og vedholdende
  • arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
  • er lydhør, hjælpsom og respektfuld i samarbejdet med andre
  • kan kommunikere klart i dialogen med bl.a. forfattere og teknikergruppen 
  • er udadvendt i forhold til samarbejdspartnere m.fl.

Andet
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår. 

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger

Ansøgningsfrist: Søndag den 1. december 2024

1. samtaler afholdes løbende, og 2. samtaler tirsdag den 17. december 2024. Mellem 1. og 2. samtalerne skal du være indstillet på at gennemføre et testforløb hos MUUSMANN tirsdag den 10. december 2024.

Tiltrædelse: 1. februar 2025.

Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Susanne Pouline Svendsen, BYG-ERFA, på telefon 26 78 34 78, eller partner Carsten Søgaard, MUUSMANN A/S, på telefon 30 30 28 81.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Stillingsbetegnelse: Byggeteknisk specialist
Frist:
Organisations adresse: Ny Kongensgade 13, 1472 København K.
Kontaktpersoner:

Direktør Susanne Pouline Svendsen, BYG-ERFA, på telefon 26 78 34 78, eller partner Carsten Søgaard, MUUSMANN A/S, på telefon 30 30 28 81.

1. samtalerunde: Løbende
Testforløb hos MUUSMANN: 10. december 2024
2. samtalerunde: 17. december 2024
Tiltrædelse: 1. februar 2025
MUUSMANN
Mail: info@muusmann.com
Telefon: 70 11 20 22
CVR: 31 74 77 32